onsdag den 25. december 2013

Sommer-krebinetter

4 personer

500 g hakket svinekød (eller kalv og flæsk)
3 spsk hakket skyllet persille
2 spsk hvedemel
4 tsk madraskarry
Smør og olie til stegning

1-2 courgetter skåret i stave
2 gulerødder skåret i stave
2 dl creme fraiche 9 %
1 dl græsk yoghurt 2 eller 10 %
2 fed hvidløg, presset
Masser af persille

Tilbehør: Nye kartofler

Skræl gulerødderne, skyl courgetterne og skær dem i stave. Blanchér dem hver for sig i letsaltet vang, så de stadig er sprøde, og kom dem over i koldt vand efterfølgende. Lad dem dryppe godt af. (Alternativt blancheres grønsagerne ikke). Rør creme fraiche og græsk yoghurt sammen og smag tilmed hvidløg, salt, peber og et nip karry. Vend persillen og de kolde grønsager i. Lad det trække på køl i ca. 30 min.

Ælt kødet med persille og 2 tsk karry og form det til 4 krebinetter. Bland mel og 2 tsk karry, og vend krebinetterne heri. Steg krebinetterne i ca. 7 minutter på hver side.

Server krebinetter med grøntsager og nye kartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar