onsdag den 25. december 2013

Hindbær-makron muffins

12 stk.

100 g smør
125 g sukker
1 spsk vaniljesukker
2 æg
1 dl mælk
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g knuste makroner
100 friske hindbær

Rør smør, sukker og vaniljesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Rør mælken i dejen, og vend sigtet hvedemel og bagepulver i. Tilsæt knuste makroner, og vend forsigtig det hele sammen.

Fordel dejen i 12 muffinsforme og "drys" med hindbær skåret i mindre stykker. Bag dem på den midterste rille ved 175° i ca. 20 min. Mærk efter med en strikkepind, så længe der sidder dej på pinden, er kagerne ikke færdige. Afkøl kagerne på en bagerist.

I stedet for hindbær kan anvendes blåbær eller fintsnittede rabarbarstilke vendt i sukker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar